Confrad Award

Clockwork vinder Confrad Award

Del denne

Den 12. og 13. juni var Jan Lindholm og Robert Rasmussen til medlemsmøde i det internationale bureausamarbejde Confrad. For Clockwork betød mødet i Warszawa både et bestyrelsesgenvalg og et fagligt skulderklap. Confrad er en veletableret organisation, der først så dagens lys i 1972. Men som frivilligt netværk af selvstændige bureauer er det også en dynamisk størrelse. På mødet i Warszawa kunne Confrad således byde velkommen til nye medlemsbureauer fra Frankrig, England, Finland og Estland. Samtidig fik netværket ny formand i Klaas Fremaut fra bureauet Focus i Belgien. Robert Rasmussen fra Clockwork blev genvalgt til bestyrelsen.

Kampagne fra Clockwork vandt

På mødet i Warszawa blev vinderen Confrad Award kåret. De enkelte bureauer fremlagde cases, og da juryen havde voteret, hed det sejrende bureau Clockwork. Vores Yarnbombing kampagne for Formland messen imponerede jurymedlemmerne så meget, at 2014 vinderdiplomet nu skal hænge i lokalerne i Odense. Medlemsmødet gav desuden anledning til at evaluere på et par fælles pitches, som en række europæiske Confrad bureauer – inclusive Clockwork – har deltaget i hen over foråret. Én af de pitches vil formentlig give os mere at fortælle i løbet af efteråret.