
En tidlig glædelig jul med Midtfyns Bryghus
De første paller er rullet ud fra Midtfyns Bryghus, så julen er på vej ud i Coop. Smagsudvikler Claus Holm har skabt to nye juleøl, og Clockwork har designet etiketterne.
De to Holm øl, som Midtfyns Bryghus har brygget med hjælp fra Claus Holm, hedder Santa Claus Ale og Wheat Christmas.
Ravfarvet belgisk Dubbel
Santa Claus Ale er en ravfarvet belgisk Dubbel med masser af maltsødme og fylde, nænsomt krydret med ingefær. Wheat Christmas er en belgisk Wit er lys øl med masser fylde, krydret med appelsinskal, enebær og koriander.
Design-leg med identitet
Designet leger med den særlige Claus Holm identitet, der her er tilsat lidt finurlige, grafiske julerier. Så hvis du skal have højtidsstemningen skudt tidligt i gang, så holdt godt øje med hylderne i Coops butikker. God jul!