Én sølv og to bronze. Det blev resultatet af tre indsendelser til årets “Creativity Media & Interactive Design Awards”. Daloon får to statuetter, VEU-center Fyn får én.
De to awards til Daloon er en sølv for Daloontid Bordfodbold, og en bronze for Daloontid Sang. Og det er langt fra de første priser til Daloontids kampagnen, der tidligere er præmieret ved seks andre prisuddelinger.
Hæder til kampagne for VEU-center Fyn
Til gengæld er det første gang, at VEU-center Fyn bliver hædret for en ambient kampagne, der brugte utraditionelle midler til at få et svært budskab ud. Det blev til en bronze.
Creativity Awards er en traditionsrig amerikansk award, der nu er i sit 45. år. Den er delt op i Print & Design og Media & Interactive. Denne gang havde Media & Interactive deltagere fra 16 lande.