Omkring nytår vandt Clockwork en bureaukonkurrence om opgaven, der handlede om at markedsføre Nordfyn som en god kommune at bo i. Nu er et tv-spot så gået i luften på TV2 Fyn, som en del af kampagnen.
Vigtige indsigter i TV-spot
Spottet tager udgangspunkt i én af kampagnens vigtigste indsigter: At de fleste nordfynboer er rigtig glade for Nordfyn, selv om folk fra andre dele af Fyn ofte har en knap så positiv opfattelse. Derfor har vi sammen Nordfyns Kommune valgt at bruge borgerne som ambassadører. Det er således almindelige mennesker fra Nordfyn, der agerer i filmen.
Tv-spottet er del af en kampagne, der blandt andet også rummer online elementer som webbannere på relevante sites, og med et indbydende nyt website, merefyn.dk, der giver potentielle tilflyttere de mere dybdegående argumenter. De nordfynske borgere bliver samtidig involveret gennem en direct mail og på facebook-siden Nordfyn.