VEU-center Fyn

Et budskab på et krus

VEU-center Fyn tilbyder voksen- og efteruddannelse. Flere af tilbuddene er til folk, der har problemer med at læse og skrive.

Det ville VEU gerne fortælle ude i virksomhederne, men der var et par udfordringer: Nogen af de medarbejdere, man ville have i tale, havde netop problemer med at læse en brochure. Og emnet var tabu mange steder – men brød sig ikke om at udstille sine problemer, og blive opfattet som inkompetent.

Løsningen blev både enkel og anderledes. Når VEU besøgte fynske virksomheder, uddelte man kaffekrus med enkle, faktuelle budskaber om, hvor mange der reelt har problemerne. Samtidig var krusene forsynet med en QR-kode, der på mobilen åbnede en video med et enkelt budskab, og kontaktpunkter for at få mere at vide.

Resultatet: Folk begyndte at tale om problemet. Medarbejdere og arbejdsgivere blev opmærksomme på mulighederne for at gøre noget ved det. Og antallet af henvendelser om forbedrende voksenundervisning steg markant.