Social- og Sundhedsskolen Fyn

Fra årsskrift til moderne magasin

Social- og Sundhedsskolen Fyn havde et årsskrift. Og en udfordring. Skolen havde behov for årsskriftet til at kommunikere med eksterne samarbejdspartnere og skabe stolthed internt i organisationen. Men ville også gerne bruge årsskriftet til at tiltrække og fastholde elever.

Løsningen blev derfor at ændre årsskriftet til et moderne magasin, mere læsbart og mere appellerende til den unge målgruppe. Magasinet skulle samtidig fastholde den gode tradition med at vise Glimt fra skolens hverdag.

Det blev til Magasinet Glimt, som hidtil er udkommet to gange. Vi har taget det bedste fra årsskriftet, og krydret det med personlige historier om eleverne. Magasinet er også produceret i en online udgave.