Lad os fortælle en historie

To årtiers udvikling

Det startede med prepress, da en lille håndfuld reklamefolk startede for sig selv i slutningen af 1993. Siden udviklede det sig. Både opgavernes art og antallet af medarbejdere.

I 1998 var Clockwork et reklamebureau med et A/S i enden, og bureauet rykkede samtidig ind i det gamle toldkammer på Østre Stationsvej, et arkitektonisk vartegn i Odense. I 2008 gik Champion Holding ind i et medejerskab med stifteren Jan Lindholm.

Undervejs gjorde Clockwork sig synlige og interessante nok til, at markante virksomheder som Kohberg, ECCO, Energistyrelsen og Odense Marcipan lagde kampagner og opgaver på bureauet. I dag – i en turbulent tid for reklamebranchen – står bureauet stadig solidt, med begge ben på jorden.